Hvordan man på en nem og sikker måde får sit eget forebyggende husapotek med almindelige vilde urter, til te, til supper, til hårbalsam, med mere, -ganske gratis! Og det er virkeligt velsmagende.
Der er mange husejere, der har revet sig i håret, på grund af ens ukrudt i haven. (Hvis du ikke har en have, er der muligheder i en større park, eller i en skov.) Der er mælkebøtter, skvalderkål, brændenælder, alt sammen gode og velnærende urter, med vitaminer og andre gode stoffer. I stedet for at sprøjte, eller aflive dette ukrudt på anden vis, kunne man i stedet for at irriteres, glæde sig over den gratis gave, man har fået.
En af de mest
irriterende urter, er skvalderkålen. Hvem har ikke prøvet at gå amok over
denne plante? En god måde at holde den nede på, er at samle de nyankomne
blade, skylle dem og bruge dem sammen med sin salat. Den giver salaten en dejlig
sprød nøddeagtig smag. Skulle man samle for meget, kunne de overskydende blade
blancheres og puttes ned i fryseren, til brug for eventuelt en sauce. Hvis man
ikke kan nå at samle de helt nye blade, kan man samle de pæneste af bladene,
skylle dem godt, og bruge dem som en slags spinat, eller som ekstra velsmagende
fyld i suppen. Resten af skvalderkålen kan man slå ned, og der vil komme
friske nye blade igennem hele
sommeren.
Mælkebøtten: er
en af de mest fantastiske urter vi har. Hele planten kan bruges: Roden som
grøntsag i suppen, nye blade til salat, ældre blade i suppen, blomsten til te
eller honningdrik eller til vinfremstilling. Bladene er rige på A- og C-
vitamin, og er vanddrivende, det vil sige den kan bruges til behandling af
urinvejene, samt til væskeophobning i kroppen, uden at gøre skade på kroppens
kaliumbalance. Bladene er tillige blodrensende. Roden virker
betændelseshæmmende. Mange har sikkert smagt på den hvide, meget bitre saft i
plantens stængel. Den kan bruges udvortes imod vorter. Foruden alle disse gode
egenskaber, er mælkebøttens gule blomst er ret flot syn at skue. Slå den
ikke ihjel, spis den!!
Brændenælden:
det er temmelig irriterende at blive brændt af en, der er svien og kløen; -men
det er en af de mest livgivende urter vi har. Den kan bruges til suppe, til te,
til hårbalsam, til gødning, og meget mere. Når den bliver tørret, eller
overhældt med kogende vand (til te), forsvinder dens evne til at
"brænde". Den er rig på vitaminer og jern (styrker de røde
blodlegemer), og den virker vanddrivende.
En nem måde at få verdens bedste, gratis hårbalsam på, er at lave en kraftig brændnældete, lad den afkøle, put teen i håret efter hårvask, lad det sidde et par minutter, og skyl håret let. Dit hår bliver smidigt og skinnende.
Eller hvad med havens bedste ukrudtsuppe? Brændenælder, mælkebøtteblade og skvalderkål hakkes sammen med hvidløg og almindelig løg, hvor det hele blandes med kartofler og vand i en suppegryde. Der tilsættes krydderier efter smag. Når suppen har kogt (til kartoflerne er næsten udkogte), blændes det hele (ikke nødvendigt). Suppen serveres eventuelt med hvisløgsbaguettes.
Frisk luft, lidt motion i skoven, samtidig med at man tager en buket med vilde planter, der er gode til te.
De fleste mennesker kan lide at gå i skoven, mærke dens duft og stilhed. Motion for sjæl og krop. En af de goder man kan få ved siden af motion er at tage en buket med sikre blomster til te. En ganske almindelig blomst som martsviol, vild stedmoder, rødkløver, kornblomster, røllike, er alle gode teblomster.

Røllike er meget krydret i sin smag, så for at den ikke skal dominere for meget, skal den doceres mindre end de andre. Røllike er desuden fortrinlig som krydderi til fisk og supper. Ved dårlig hals anbefales en røllikete.
Hedelyng:
En yndet plante er den smukke plante hedelyng. Foruden at være særdeles
dekorativ, er den også fortrinlig som te, med mange gode egenskaber: Blomsterne
indeholder mineraler, de er vanddrivende, antiseptiske og virker beroligende.
Mjødurt:
(Vikingernes øl, mjød, er
brygget på denne plante.)
Hvis du har hovedpine, og er blevet træt af kunstige hovedpinepiller, findes der en urt i nærheden af fugtige områder, der hedder mjødurt. Dens virkninger er kendt helt tilbage til vikingetiden, fra dengang vikingerne spiste rød fluesvamp for at gå bersærk. Denne giftige svamp gav en kæmpe hovedpine, og for at udholde denne, gik de ned til fugtige egne for at finde mjødurten, som de spiste af. Plantens virkning kan forklares ved at den indeholder et højt naturligt inhold af salicylsyre, som også kemiske hovedpinepiller som kodymagnyl, treo med flere indeholder. MEN: Der er en væsentlig forskel på de kemiske piller og naturens "piller". Der er ingen bivirkninger på mjødurtens magiske kraft.
Da mjødurt er lidt tung i smagen, anbefales det, at der kommer lidt honning og citron i mjødurtete.
Planter er nemme at tørre. De skal hænge tørt med hovedet nedad. Undgå at de hænger i solen. Put dem derefter på et fuldstændig lukket glas (gerne sylteglas), og opbevar dem nogenlunde mørkt.
Der kunne nævnes mange planter, man kunne tage med sig hjem til te, men vi håber at kunne inspirere mange til at begynde i det små med at få sit eget husapotek. Læs også artiklen om sikre urter.
Brug kun sikre planter du kender, da der også findes giftige af slagsen!!
Denne artikel er skrevet af http://galleribetty.biz Skriv til os angående artiklens indhold, eller spørg, hvis du er i tvivl om noget på: galleribetty@galleribetty.biz
Galleri Betty har kapacitet og mulighed for at afholde afstressende samarbejdskurser ved hjælp af forskellig kreativ udfoldelse, hvor man i stedet for at udfordre det fandenivoldske jeg, bruger den musisk/ kreative side af sig selv. Disse kurser er et godt alternativ til de forskellige overlevelseskurser, hvor ens personlige grænser bliver afprøvet fysisk i stedet for psykisk. Vores kurser er: sjove, udfordrende, spændende, kreativt grænseoverskridende, udviklende, afstressende, samarbejdende...............Et problem kan altid løses ved hjælp af kreativ tankegang.