Flere vilde urter til køkkenet og husapoteket (del 3)

Hver eneste dag, vi går i skoven, kan vi tydeligt se forandringen i plantebevoksningen. Der viser sig flere og flere planter, træerne bliver mere grønne, alt imens foråret nærmer sig sommeren. Det er i denne tid, det er ideelt at samle sine urter, hænge dem til tørre til te, blanchere og fryse dem hvis de skal bruges som et ekstra pift til sauce eller suppe, eller bare fryse dem direkte ned. Vi vil i denne artikel give nogle gode råd om de urter vi fandt i dag på vores afslappende tur i Mols Bjerge: 

1:    burresnerre:

En lidt irriterende ukrudtsplante, der kommer op alle vegne. Den sætter sig fast på ens tøj, og føles lidt underlig, når man rører ved den. Men på trods af disse irriterende egenskaber, er den en ret fantastisk urt:    Den er en vanddrivende urt, der hjælper med at fjerne grus og urinsten, samt hjælper ved urinvejsinfektioner. Den renser lymfesystemet ved at udskille affaldsstoffer igennem urinen, hvilket den har fået ry for at være helbredende og blodrensende. Derfor er den god til at hjælpe imod for eksempel eksem, psoriasis og urinsyregigt. Den kan bruges til te, samt hakkes og bruges som spinat. Desuden er den god som hårskyllemiddel. Det er plantens grønne dele man bruger. Der er ingen bivirkninger.

2:    døvnælde:

Døvnælden ligner brændenælden af udseende, på nær de hvide blomster. Den brænder ikke, og er ikke i familie med brændenælden. Planten kan bruges som grøntsag i supper, samt til en velsmagende te. Den kan tørres eller fryses ned. Den er god imod blærebetændelse. Der er ingen bivirkninger.

 

3:    Vejbred (hvide mands fodspor):

  

Lancetbladet vejbred og glat vejbred har indtil 30% slimstoffer, der gør at den er slimløsende og god imod bronkitis og hoste. Desuden indeholder den kiselsyre og tannin, der gør at den er god for beskadigede lunger, samt åreknuder og hæmorroider. Den indeholder også vitamin C og sukkerstoffer. Knuste blade kan bruges direkte på huden for at standse blødninger og imod smerter efter bistik og insektbid. Der er ingen bivirkninger ved brug af selve planten.

Frøene er det man kalder loppefrø, og kan opblødes i vand til et mildt afføringsmiddel. Højeste daglig dosis af loppefrø er 3 gram!! Indånding af loppefrø kan give astma. Brug kun opblødte frø!!

De nordamerikanske indianere kaldte planten for hvide mands fodspor, da dens frø blev spredt med nybyggernes hestevogne ved deres invasion.

4:    Mynte  (almindelig grøn mynte, vandmynte og pebermynte)

almindelig   vandmynte   almindelig

Mynte er hyppigt brugt som smagsstof for sin gode smags skyld. Urtete der er tilsat mynteblade, er en dejlig forfriskende te. Den indeholder mentol, der virker bakteriedræbende og bekæmper parasitter, såsom ringorm. Olien er betændelseshæmmende og sårhælende. Pebermynteolie eller mentol bruges som smertestillende middel og i massageolier. Mentol virker kølende og bedøvende,  og forøger blodtilførselen på de steder den smøres på huden.

Pebermynte er en hybrid mellem grøn mynte og vandmynte. De steder hvor der vokser forskellige myntearter, vil der også opstå forskellige hybrider.

5:    Tjørn

Tjørnens blomster bruges mest i te som kredsløbsstyrkende. Den udvider blodkarrene i hjertet og forbedrer blodtrykket. Den er fortrinlig i forskellige urteteer. Som et beroligende middel imod "nervøst hjerte": 2 teskeer blomster til en kop kogende vand. Trækkes ca. 20 minutter.

6:    Sødskærm (også kaldet spansk kørvel)

Sødskærm er en smuk og velsmagende urt. Hvis man gnider et et blad af sødskærm imellem fingrene, får man den samme duft som bolsjet "Kongen af Danmark", en anis eller lakridslignende duft. Dette er helt sikkert sødskærm. De friske grønne frøstande kan spises som slik, drysses på frugtsalater eller i likører. Sødskærm kan også bruges som sødemiddel i for eksempel marmelader. Tørret er den god i teblandinger. Den dyrkes tit i haver, men er også at finde vildt ude i naturen, da den har nemt for at brede sig.

 

Denne artikel er skrevet af http://galleribetty.biz Skriv til os angående artiklens indhold, eller spørg, hvis du er i tvivl om noget på: galleribetty@galleribetty.biz

Galleri Betty har kapacitet og mulighed for at afholde afstressende samarbejdskurser ved hjælp af forskellig kreativ udfoldelse, hvor man i stedet for at udfordre det fandenivoldske jeg, bruger den musisk/ kreative side af sig selv. Disse kurser er et godt alternativ til de forskellige overlevelseskurser, hvor ens personlige grænser bliver afprøvet fysisk i stedet for psykisk. Vores kurser er: sjove, udfordrende, spændende, kreativt grænseoverskridende, udviklende, afstressende, samarbejdende...............Et problem kan altid løses ved hjælp af kreativ tankegang.

Tilbage til artikler